Helårsdæk til bilen


Helårsdæk til bilen

Besværet ved at skulle tænke på at skifte imellem vinterdæk og sommerdæk har medført, at flere og flere vælger at sætte helårsdæk på deres bil, når de skal på udkig efter nye dæk. Herudover tænker flere bilister på at spare penge på ikke at skulle købe både et sæt dæk til henholdsvis vinteren og sommeren, da dækpriserne ikke altid ligger i den lave ende af investeringer til bilen.

Helårsdæk kan dog give bilister en falsk tryghedsfornemmelse, da dækkene ikke giver dig de samme gode egenskaber som vinterdæk, og din sikkerhed på de isglatte veje om vinteren er derfor ikke den samme som med rigtige vinterdæk.

De forskellige typer af dæk

Der skelnes mellem tre typer af dæk – Vinterdæk, sommerdæk og helårsdæk. Hvert dæk har sine kvaliteter, og er et dæk fx god til at stå fast på en isglat overflade, er det på bekostning af andre egenskaber. Hvis der er tale om rigtige helårsdæk, er dækkene M+S mærkede (Mud + Snow) præcis ligesom vinterdæk. Det betyder, at dækkene har nogle af de samme grundlæggende funktioner som vinterdæk. Helårsdæk fungerer typisk også bedre om vinteren sammenlignet med om sommeren.

Da hver dæktype har sine egenskaber, bør du som bilist, hvis du kører med helårsdæk, være opmærksom på, at dine dæk præsterer forskelligt afhængigt af vejrforholdene, dvs. ved nedbør, forskellige temperaturer mv. Helårsdæk har eksempelvis en længere bremselængde i vådt føre i forhold til sommerdæk, og en på sne- og isglatte veje, er bremselængden for helårsdæk også længere end en bil med vinterdæk.

Dækvalg

Hvis du vil være sikker på, at din bil står ordentligt fast på vejene, bør du vælge dæk i forhold til årstiderne, på den måde er dækkene egnede og decideret produceret til at præstere optimalt. Sommerdæk om vinteren er naturligvis farligt, men vinterdæk om sommeren kan i nogle situationer være lige så farligt, da de har en dårligere bremselængde i tørvejr end rigtige sommerdæk. Helårsdæk egner sig bedst til bilister med et mindre kørselsbehov samt til bilister, der primært kører på veje, der ryddes for sne og saltes om vinteren.

Dækpriserne for de forskellige typer dæk kan findes i alle prisklasser afhængig af hvilken dækstørrele, man ønsker samt dækegenskaber mm. Hvis du er i tvivl om hvilken type dæk, der passer til netop din bil og dit behov, kan det være en god idé at spørge en fagmand. Kontakt dit nærmeste MekoPartner værksted.

MekoPartner er en kæde af professionelle værksteder, fordelt over hele Danmark. Vi håndterer den mest avancerede teknologi, og kan derfor udføre service og reparationer af lige netop din bil. På et MekoPartner værksted anvendes der kun originale reservedele af højeste kvalitet eller reservedele af modsvarende kvalitet!

Login til intranet
Vi giver naturligvis 3 års garanti på alle reservedele og montering af disse. På dit lokale MekoPartner autoværksted er din bil i trygge hænder - uanset om det drejer sig om service, nye dæk, udstødning eller bremser.

For husk - MekoPartner - Vi giver mere for mindre!

Kontakt os på: Tlf. 65 43 43 43 eller mail@mekopartner.dk
MekoPartner   |   Tlf. 65 43 43 43   |   mail@mekopartner.dk